fredag den 6. november 2015

Sunde citron-cupcakes med birkes (melfri og laktosefri)

Jeg fyldte 25 i sidste uge og forleden havde jeg så et par veninder til lidt efterlods fejring her i København. Jeg serverede disse fine små citronkager med birkes, der har en virkelig delikat og frisk smag - og så er de uden mel, fedtstof og mælk, så de er både kalorielette og velegnede til fødevareallergikere. Velbekomme!


Sunde citron-cupcakes med birkes (9 små):

  • 250 g usødet æblemos (uden klumper)
  • 3/4 dl citronsaft
  • fintrevet skal af to små økocitroner (kun det aller yderste)
  • 3 store æg
  • 1/3 tsk vanillepulver
  • 1 spsk blå birkes
  • 1 spsk fiberhusk
  • 35 g kokosfibre
  • 2 tsk bagepulver
  • et nip salt
  • sødemiddel efter smag
Pisk æblemos, citronsaft og -skal og æg sammen. Rør vanille, salt, birkes og husk i. Bland bagepulver og kokosfibre og rør det i dejen. Fordel den i cupcakeforme (jeg har sådan en silikoneform) og bag ca. 30 minutter ved 200 grader midt i ovnen. Lad kagerne køle af og vend dem ud af formene. Opbevar evt. på køl, hvis de skal gemmes flere dage. 









Ingen kommentarer:

Send en kommentar