mandag den 13. juli 2015

Rødbedesuppe med appelsin

Her kommer en dejligt nem og frygteligt pink rødbedesuppe med et syrligt modspil af appelsin og blød afrunding af fløde. Den kan i øvrigt både spises varm og kold. Server med et drys agurk i tern, en klat skyr og fx et lækkert stykke foccaciabrød. Velbekomme! :)




Rødbedesuppe med appelsin (2 personer):
  • 500 g rødbeder (skrællet vægt)
  • 2 fed hvidløg
  • 7 dl vand
  • 1 bouillonterning
  • saft af en lille appelsin
  • 3/4 dl fløde
  • 1 spsk æblecidereddike
  • salt
Til servering:
  • en halv agurk i små tern
  • skyr/cremefraiche
  • lækkert brød, fx dette nemme foccacia med ost og rosmarin
Skræl rødbeder og hvidløgsfed og skær dem i mindre stykker. Kog dem møre, ca. 20 minutter, med vand og bouillon. Purér så til en glat creme med en stavblender og rør appelsinsaft, fløde og eddike i. Smag til med salt og server med agurketern, skyr og brød.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar