mandag den 7. juli 2014

Lowcarb moussaka-lasagne

Den allerbedste måde at få auberginer på, synes jeg er i bagt form, og indgår de i en lasagne, er det bare endnu bedre! Her har jeg erstattet pastalasagnepladerne med skiver af bagt aubergine, hvilket i princippet lidt giver det samme som moussaka - but who cares?! ;)


Lowcarb moussaka-lasagne:
  • 2 auberginer
  • 1 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 500 g hakkekød (jeg brugte en mager 5-8 % blandet svine-kalvefars)
  • 1 rød peberfrugt
  • ca. 20 cm af en kinaradise (kan evt. erstattes af en squash)
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 lille dåse tomatpuré
  • 1 tsk honning
  • 2 tsk æblecidereddike
  • 3 tsk oregano
  • 3 tsk (røget) paprika
  • evt. en halv bouillonterning
  • salt
  • et par gode håndfulde revet ost
Skær auberginerne i skiver af godt 0,5 cm tykkelse på langs og læg dem i ét lag på en bageplade med bagepapir. Drys med salt og bag ca. 15 minutter ved 180 grader, idet du vender dem en enkelt gang undervejs. Hak imens løget og svits det i olie med et godt drys salt. Tilsæt kødet og brun det. Tilsæt hakket hvidløg, peberfrugt i tern og revet kinaradise og svits et par minutter. Tilsæt de hakkede tomater, tomatpuré, honning, oregano og paprika og lad kødsovsen simre 8-10 minutters tid. Smag til med salt og tilsæt evt. boullion, hvis der mangler mere kraft. Læg kødsovsen i lag med de bagte aubergineskiver og top med ost. Bag lasagnen 15-20 minutter ved 180 grader. Server med en grøn salat. 








Ingen kommentarer:

Send en kommentar