tirsdag den 5. november 2013

Chokoladebombe med kaffecreme (glutenfri)

I fredags var det min fødselsdag, og jeg syntes derfor, jeg kunne derfor retfærdiggøre at servere denne ekstravagante, ufatteligt tætte, næsten konfektagtige mørke chokoladekage toppet med en fløjlsblød kaffecreme lavet på ricotta. Velbekomme! ;)


Chokoladebombe med kaffecreme ( ca. 8 personer):
  • 300 g mørk chokolade (jeg brugte bare en billig 50 % kakao)
  • 50 g saltet smør
  • 130 g (rør)sukker
  • 1 tsk vanillesukker
  • 125 g mandelmel
  • 3 gode spsk yoghurt
  • 4 æg
  • 2 spsk kakao + ekstra til pynt
Smelt chokolade og smør i et vandbad. Pisk sukker og vanille i, herefter mandelmel og til sidst yoghurt, æg og kakao. Kom dejen i en 25 cm bageform/tærteform foret med bagepapir og bag ca. 30 minutter ved 170 grader. Lad kagen køle af i formen og lad den derefter sætte sig på køl 3-4 timer. 

Kaffecreme:
  • 250 g ricotta
  • 4 tsk instant kaffe
  • 3,5 spks sukker
  • 2,5 spsk kakao
Pisk alle ingredienser sammen til en creme og fordel den på den kolde chokoladekage umiddelbart inden servering. Drys med ekstra kakao som pynt.





2 kommentarer:

  1. Årh, kaffe/oste glasuren lyder bare så lækker.

    - Anne

    SvarSlet
  2. det der instant kaffe.. Det kan godt være jeg spørger dumt nu, men er det fortyndet med vand eller er det bare 4 tsk tørt instant kaffe?

    SvarSlet