fredag den 5. april 2013

Snyde-sushi med røget laks (paleo)

Jeg var heldig at få fingrene i en ordentlig pakke røget laks i Netto til meget billig penge. ;) Jeg havde længe haft denne opskrift på en slags snyde-sushi uden ris på  min to-do-liste, så jeg var ikke i tvivl om, hvad der skulle på menuen her til aften, og vi blev absolut ikke skuffede! 



Snyde-sushi med røget laks (paleo) (2 personer):
  • 6 store skiver god røget laks
  • ½ pakke light flødeost naturel (jeg brugte Philadelphia)
  • 1 lille gulerod
  • ca. 8 cm agurk
  • ½ syrlig-sødt æble
  • limesaft
  • salt og peber
  • 2 tsk hvide + sorte sesamfrø
Skær gulerod, agurk og æble i lange, tynde tændstikker. Rør flødeosten med lidt limesaft og smag til med salt og peber. Læg et stykke bagepapir eller madpakkepapir på et bord og drys sesamfrøene herpå. Læg lakseskiverne (overlappende, som de ligger i pakken) oven på sesamfrøene og smør flødeosten jævnt ud herpå.
Læg grøntsagerne på langs med midten (der er sandsynligvis lidt for meget) og rul så forsigtigt laksen sammen til en rulle. 





Opbevar lakserullen på køl indtil servering og skær den i skiver. Server med en frisk salat, fx med spinat, og server sushien som forret, frokost, til brunch etc.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar