torsdag den 14. februar 2013

Durumpizza med chorizo og squash

Jeg har ikke tidligere prøvet at bage med durummel, men har altid elsket den lidt seje og grove struktur, som brød med durum er kendt for. Her kommer altså mit første forsøg udi durummelets verden med en lækker pizza! Velbekomme :)



Bund (1 stor pizza): 
  • 1/4 pakke gær
  • 2 dl lunkent vand
  • ½ spsk salt
  • 1 tsk honning
  • 1 spsk oliven olie
  • 3 dl durumhvedemel
  • ca. 3½ dl hvedemel
Rør gær, salt og honning ud i vandet. Tilsæt olie og durumhvedemel. Rør hvedemelet i lidt af gangen og saml dejen. Ælt den godt på et melstrøet bord og lad den hæve en times tid - eller natten over på køl, hvis du har tid. 

Fyld:
  • ½ dåse hakkede tomater
  • oregano og salt
  • 1 lille løg
  • 1 rødbede
  • ½ courgette
  • ca. 80-100 g chorizopølse
  • ca. 150 g revet ost
Skær løg, rødbede, courgette og pølse i tynde skiver. Rul pizzadejen ud og læg den på en bageplade med bagepapir. Tænd ovnen på 210 grader. Fordel (i nævnte rækkefølge) hakkede tomater, oregano og salt, løg, pølse, courgette, rødbede (lidt mere salt) og ost på pizzaen og bag den ca. 15 minutter. 

Klar til bagning:



Og det færdige resultat!



1 kommentar:

  1. Hvor ser den god ud, elsker altså squash på pizza, det smager skønt :D

    - Anne

    SvarSlet